GÃ¥ til indhold

Endelige rapporter fra udviklingsprojektet, maj 2026

 

Arbejdsgruppe for flyveaske

Livscyklusvurdering af fremtidige behandlingsløsninger for flyveaske fra danske forbrændingsanlæg (ATR 1)

Final draft_LCA of future management options for Danish MSWI FA_03.05.19

Link:
LCA of Future Management Options Danish MSWI FA Final

 

 

Projektet er afsluttet med rapport ved DTU, april 2019. Rapporten er på engelsk med originaltitel: Life Cycle Assessment of future management options for Danish MSWI fly ash.

Rapporten vurderer fire fremtidige håndteringsmuligheder for flyveaske fra danske affaldsenergianlæg ved hjælp af en komparativ livscyklusvurdering (LCA). Formålet er at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af alternative teknologier sammenlignet med den nuværende praksis, hvor asken eksporteres til brug for neutralisering i Norge. Fire scenarier er modelleret: (i) syreneutralisering (baseline), (ii) CO2 stabilisering med indkapsling i letbeton, (iii) sur vask med metalgenvinding og (iv) sur vask med yderligere saltgenvinding. Hvert scenarie inkluderer upstream forbrug af materialer og energi, direkte emissioner samt undgåede påvirkninger fra genvundne produkter.

Resultaterne viser at baseline generelt medfører de laveste samlede påvirkninger, men vask og genvindingsscenarierne klarer sig bedre inden for flere kategorier, især ressourceforbrug (mineraler/metaller) og eutrofiering. Indkapsling ved CO2-stabilisering præsterer dårligere, primært på grund af materialeforbrug og usikker langtidsudvaskning af visse tungmetaller. Studiet konkluderer, at vask og genvindingsteknologier kan give væsentlige miljøforbedringer – især når saltgenvinding indgår – mens usikkerhed i toksicitetsrelaterede påvirkninger fortsat er betydelig på grund af begrænsede langtidsdata for udvaskning.

 

Genanvendelse af flyveaske fra affaldsenergianlæg (ATR 3).

A205735 -Genanvendelse af flyveaske

Link:
Genanvendelse af Flyveaske Final

Udført af COWI, afsluttet med rapport nov. 2021. Opgavens formål var at vurdere mulighederne for genanvendelse af ubehandlet kedel- og filteraske fra danske affaldsenergianlæg ud fra askernes kemiske sammensætning. Indholdet omfatter dataindsamling og gennemgang af målekampagner på flere anlæg, analyser af kemiske elementer, udvaskningstests og vurdering af mulige anvendelses- og afsætningsmuligheder i byggeindustrien (cement, beton, veje og anlæg).

Resultaterne viser, at flyveasken indeholder høje koncentrationer af letopløselige salte (alkaliklorider og sulfater) og tungmetaller (bl.a. Cr, Pb, Se, Zn), som overskrider grænseværdier i både Restproduktbekendtgørelsen og Deponeringsbekendtgørelsen. Asken kan derfor ikke direkte anvendes i beton- eller cementproduktion, og udvaskningskrav for miljøbeskyttelse kan ikke overholdes.

Konklusionen er, at genanvendelse af ubehandlet aske ikke er muligt. En procesmæssig behandling, hvor letopløselige salte fjernes, kan potentielt gøre en fraktion anvendelig, men dette kræver yderligere tekniske undersøgelser og miljøkonsekvensvurderinger. Der peges på behov for fase 2 studier af behandlingsmetoder, nyttiggørelsespotentiale og sammenligning med nuværende praksis i Norge og Tyskland.

 

Automatiseret prøvetager for flyveaske (ATR 13)

GAR-1412-001-Automatiseret prøvetager, v02b til offentliggørelse

Link:
Automatiseret Prøvetager, V02b Final

 

Udført af Rambøll. Afsluttet med notat af 04-07-2024.

Formålet med opgaven var at undersøge mulighederne for automatiseret prøvetagning af flyveaske direkte ved udtagspunkterne (fx bundtragte) på affaldsenergianlæg, så prøverne bedre afspejler den aktuelle driftstilstand. Indholdet omfatter en gennemgang af eksisterende manuelle og semiautomatiske løsninger, vurdering af deres begrænsninger samt en kortlægning af to relevante leverandører (FM Bulk og Mark & Wedell). Notatet beskriver tekniske principper, temperaturforhold, installationsmuligheder og prisniveauer.

Konklusionen er, at automatiseret prøvetagning er teknisk mulig, men løsningerne kræver tilpasning til anlægsspecifikke forhold — især temperatur og adgangsforhold. Der anbefales udarbejdelse af en detaljeret specifikation samt valg af egnet prøvetagningspunkt på et konkret anlæg.

 

Karakteristika og fordeling 2.3.-træk slagge (ATR 11B, delopgave I).

REN2022N00184-RAM-ME-00001_2.&3.træks slagge, ver. 1.1 til offentliggørelse

Link:
2. og 3. træks Slagge, Ver. 1.1 Final

Udført af Rambøll. Afsluttet med notat af 28-08-2024.

Formålet med opgaven var at opnå overblik over den aktuelle status for håndtering af slagge/aske fra 2./3. træk på danske affaldsenergianlæg. Baggrunden er at Miljøstyrelsen ved revision af miljøgodkendelser nu inkluderer vilkår om at denne fraktion skal disponeres sammen med kedelaske og filteraske, frem for sammen med slaggen, som det sker på en del anlæg. Fraktionen adskiller sig fra både slagge og kedel-/filteraske og kravet kan give øgede omkostninger ved disponering heraf, ligesom fraktionen så bliver til farligt affald frem for at blive nyttiggjort. Arbejdet omfatter en spørgeskemaundersøgelse blandt alle danske anlæg, hvor der er modtaget svar vedrørende i alt 23 ovnlinjer på 12 anlæg. Rapporten beskriver statistik for anlæggenes tekniske indretning, nuværende praksis for håndtering af asken, muligheder for prøvetagning, samt eksisterende analyser og miljøkrav.

Resultaterne viser, at ca. halvdelen af anlæggene aktuelt fører 2./3.-træks asken til slaggen, mens resten fører den til kedelasken. Flertallet har teknisk mulighed for separat opsamling, men der findes meget begrænset data om mængder og sammensætning af 2./3.-træks aske. Ingen anlæg har således information om mængden. Kommunikationen med miljømyndighederne og krav i miljøgodkendelser om håndtering af denne fraktion varierer betydeligt. Konklusionen er, at der mangler tilstrækkelige data til at vurdere genanvendelsespotentialet, og at der er behov for yderligere analyser, prøvetagning og afklaring af regulatoriske krav, før fremtidige løsninger kan fastlægges.

 

Alternative behandlingsløsninger for flyveasker fra anlæg med våd røggasrensning (ATR11C)

REN2022N00184-RAM-RP-00001 behandlingsløsninger, ver. 2.2 til offentliggørelse

Link:
Behandlingsløsninger, Ver. 2.2 Final

Formålet med delprojektet er at sikre en hurtigere back up løsning for eksport af flyveaskerne, såfremt det på et tidspunkt ikke længere er muligt at eksportere disse, og de derfor må deponeres i Danmark.

Udført af Rambøll. Opgaven er afsluttet med rapport i 2024, som er opdateret i 2026 med justeret tidsplan og konsekvensændringer heraf.

Formålet med rapporten er at identificere og vurdere simple, hurtigt implementerbare behandlingsløsninger for dansk flyveaske som indenlandsk alternativ til den nuværende eksport til Norge og Tyskland. Arbejdet indgår i GAR’s udviklingsprojekter og omfatter screening af fem alternative behandlingsmetoder – tør cementstabilisering, CO₂ stabilisering, vandvask (tre varianter), sur vask (tre varianter) samt avanceret sur vask med udvinding af salte og metaller.

Rapporten indeholder en teknisk beskrivelse af hver løsning, vurdering af potentiale for genanvendelse, krav til spildevandsbehandling, proceskompleksitet og investeringsbehov. Alle metoder er evalueret ud fra økonomi, energi/klima, udvaskning, spredningsrisiko, implementeringstid, nyttiggørelse samt teknologi  og markedsmodenhed.

Konklusionen er, at tør cementstabilisering med deponering af det stabiliserede produkt samlet set vurderes som den mest attraktive løsning, primært pga. lav kompleksitet, begrænset investering, kort implementeringstid og lav miljø- og spredningsrisiko. Ulempen er manglende cirkularitet og øget deponimængde. Sur vask (særligt med deponi) og CO₂ stabilisering scorer også relativt højt, men kræver større teknisk setup og længere afklarings- og implementeringstid.

 

 

Arbejdsgruppe for aminslam

Karakterisering af aminslam (ATR 15)

 

Notat om håndtering af aminslam_v3.0_20-10-2025 Offentlig

Link:
Notat om Håndtering af Aminslam V3.0 20 10 2025 Final

Amin-baseret CO2 fangst er en blandt mange løsninger, der kan afhjælpe den igangværende klimakrise. Grundet urenheder i røggassen fra affaldsforbrændingsanlæg, vil aminopløsningen degradere, og under dennes efterfølgende oprensningsproces produceres et affaldsprodukt, der betegnes aminslam, og som efterfølgende skal håndteres og bortskaffes som et restprodukt fra processerne.

Udført af Rambøll. Opgaven er afsluttet med notat i oktober 2025

I notatet undersøges og beskrives udtagne prøver af aminslam med formål at:

•  Kortlægge egenskaberne af aminslam

•  Vurdere aminslammet som brændsel i forhold til brændværdi

•  Vurdere evt. NOx reduktionspotentiale ved bestemmelse af kvælstofsindhold

•  Vurdere evt. negativ indvirkning på anlæg og resterende restprodukter

 

 

Arbejdsgruppe for tørre og semitørre restprodukter

ATR 12 - Restproduktanalyse og systemoptimering, aktivitet 2 og 3

GAR-ATR12-001-Prøvetagning og analyse - ATR12 opgave 2 og 3 ver1.2 til offentliggørelse

Link:
Prøvetagning og Analyse ATR12 Opgave 2 og 3 Ver1.2 Final

Rapporten beskriver en fælles metodik for prøvetagning og analyse af restprodukter og råvarer fra tør og semi-tør røggasrensning på danske affaldsenergianlæg, med fokus på kalkforbrug og fjernelse af HCl og SO₂.

Der gives detaljerede retningslinjer for indsamling af repræsentative prøver, herunder tidsintervaller, håndtering og krav til prøvemængder og emballage. Der beskrives hvilke analyser der skal udføres med henvisning til relevante standarder og metoder, samt hvilke driftsdata der skal indsamles under den givne prøvetagningsperiode. Rapporten indeholder en vejledning og skema som anlæggende kan bruge ved prøveindsamlingen.

 

 

 

ATR 17 - Undersøgelse af simpel behandlingsmetode for restprodukter fra tør/semitør røggasrensning

GAR-ATR17-001-RGP simpel behandlingsmetode ver 1.4 til offentliggørelse

Link:
RGP Simpel Behandlingsmetode Ver 1.4 Final

 

 

Rapporten undersøger simple behandlingsmetoder for restprodukter fra tør og semitør røggasrensning på danske affaldsenergianlæg. Flere alternativer vurderes, hvor tør cementstabilisering anbefales som den mest enkle og hurtigst implementerbare metode. Metoder med vand- eller syrevask kan reducere udvaskning og muliggøre nyttiggørelse, men er dyrere og mere komplekse. Ingen metoder kan realiseres fuldt ud inden for 12-24 måneder, men cementstabilisering vurderes som hurtigst (optimistisk skøn er 39 måneder inkl. myndighedsbehandling). Som næste skridt anbefales at undersøge fuldskala-implementering af cementstabilisering, og afklare krav til udvaskning, deponering og myndighedsgodkendelser.

 

 

 

 

Del artikel

Relaterede nyheder